|
Der pågår internationalt, såvel som i Danmark en omfattende forskning i de sygdomsbiologiske aspekter af myelomatose.
I Danmark er der flere meget aktive forskningslaboratorier, som udfører højt avanceret forskning i myelomatose. En af opgaverne for samarbejdet i DMSG er at koordinere forskningsindsatsen og udnytte de kompetencer og ekspertiser, som findes i Danmark.
Dette vil skabe synergieffekter og fremme mulighederne for også at indgå i internationale forskningssamarbejder. Målet er at udfærdige et ”katalog” over pågående forskningsaktiviteter med anførte kontaktpersoner og kontaktinformationer.
Ansvarlig koordinator for området ”koordination af forskning” er overlæge, dr. med. Lene Meldgaard Knudsen, Hæmatologisk afdeling, Odense Universitetshospital (lene.knudsen@ouh.regionsyddanmark.dk).
Nedenstående liste viser eksempler på den omfattende forskningsaktivitet, der har været i Danmark fra 2005 indenfor det laboratoriemæssige og prækliniske område:
- Den prognostiske betydning af gen-polymorfismer i DNA-reparationsgenet og cytokiner hos patienter med myelomatose (principal investigator Annette Vangsted, Roskilde Sygehus)
- Prognosen ved myelomatose i Norden belyst ved demografiske og biologiske forhold (nordisk studium, principal investigator Hans E. Johnsen, Aalborg Sygehus, Danmark)
- Hyperkoagulabilitet ved myelomatose (nordisk studium, principal investigator Ingemar Turreson, Malmø, Sverige)
- Angiogenese og myelomatose (principal investigator Niels Frost Andersen, Aarhus Sygehus)
- Globale og fokuserede gen-ekspressionsprofiler (GEP) i myelomceller, relation til cytogenetiske abnormiteter, behandlingsresultater og prognose (principal investigator Hans E. Johnsen, Aalborg Sygehus)
- Studier af de patofysiologiske og –anatomiske abnormiteter ved udviklingen af knoglesygdommen ved myelomatose (principale investigatorer Thomas L. Andersen og Jean Marie Delaissé, Vejle Sygehus).
Ph.d.- studier:
- Biologiske mekanismer bag knoglesygdommen ved myelomatose (investigator Jacob Haaber, Odense Universitetshospital)
- Evaluering af metaboliske knoglemarkører ved myelomatose (investigator Thomas Lund, Vejle Sygehus)
- YKL-40, prognose og knoglesygdom ved myelomatose (investigator Anne Mylin, Rigshospitalet, København)
- Virkningen af Resveratol og dets analogers virkning på myelomatose og myelomatoserelateret knogleomsætning (investigator Katarzyna Kupisiwicz, Vejle Sygehus)
- De patofysiologikse mekanismer bag osteoblast og osteoklast regulationen ved knoglesygdommen ved myelomatose (investigator Ida Bruun Kristensen, Odense Universitetshospital
|
|